30.09.12

Søndag (1.191).

Morgenvægt:
66,1 kg. 

Træning 1:
1,0 km opvarmning á 5.11 min/km. 
42,195 km konkurrence* á 3.57,0 min/km = 2:46.42 timer.
I alt 43,2 km.

I alt 100,0 km denne uge. 

*Blev nr. 2 i Energi Marathon i Esbjerg godt 2 min. efter Henrik Simonsen fra Næsby IF v/Odense. Løbet afvikledes på en DAF-opmålt rute rundt i Marbæk Plantage v/Nationalpark Vadehavet. Et meget naturskønt område, hvor underlaget kun bød på 4-500 meter asfalt pr. omgang á 10,5 km, og ellers grusveje, markveje, singletracks i klit/hede, groft græs og nogle gevaldigt våde/mudrede skovstier, hvor det var et rent under, at jeg fik sikret mig begge sko med hjem til mål :-) Kort sagt et underlag, som jeg hadede (!) fra første skridt trods dét, at jeg stillede frivilligt til start ;-) Til gengæld elskede min nærmeste konkurrent det vist tilsvarende meget, for i hvert fald blev der knoklet godt igennem, hver gang terrænet blev groft, og sejren var således også fuldt fortjent! Indtil 28 km lykkedes det mig dog at hænge fint på, men herefter svigtede motivationen og lysten til at gå helt dybt, hvorefter jeg fandt ind i mit eget tempo, helt stabilt ca. 10 sekunder langsommere pr. km resten af vejen hjem end ham. Og herfra blev løbet i bund og grund meget mere behageligt og overensstemmende med den oplevelse, jeg hjemmefra havde forestillet mig, det skulle være. For at være ærlig, havde jeg nemlig troet, at en tid på 3:00-3:15 kunne være tilstrækkelig til at vinde, så at der pludselig skulle løbes forholdsvis intensivt, ruten taget i betragtning, lige fra start, var lidt af en bét; det var ganske enkelt slet ikke dét, jeg havde sat mig selv op til ;-(

Løbet bød dog på en lærerig erfaring. Forudgående har jeg jo som de fleste bekendt budt mig selv på en ganske hård slankekur, hvor jeg gennem 12 dage (afsluttet onsdag aften) kun spiste ganske marginalt og tabte mig 4-5 kilo, hvorefter jeg slog lige over i en solid omgang carbo-loading torsdag, fredag og til dels lørdag. Lidt af en udfordring for maven pludselig at skulle tackle en masse mad efter så mange dage, men da jeg kom til idag, var der styr på det, og jeg tømte helt sikkert ikke tanken rent energimæssigt. Der var gode kræfter til løb med drive og holdning lige til det sidste, lige som hjernen var klar og humøret overskudsagtigt. Dét er en erfaring, jeg vil notere mig til en anden gang som værende nyttig og evt. senere brugbar.

Dagens mellemtider (korrigeret for gps-afvigelse):

Km Total Split Split-snit
5,0 00:18:44 00:18:44 00:03:45
10,0 00:37:41 00:18:57 00:03:47
15,0 00:56:52 00:19:11 00:03:50
20,0 01:16:13 00:19:21 00:03:52
21,0975
25,0
01:20:26
01:36:02

00:19:49

00:03:57
30,0 01:56:32 00:20:30 00:04:06
35,0 02:17:16 00:20:44 00:04:09
40,0 02:37:55 00:20:39 00:04:08
42,195 02:46:42 00:08:47 00:04:00

Dagens resultater kan ses her.

Dagens højdekurve; op og ned, op og ned, op og ned, op og ned...

Dagens forskrækkelse; sådan nogle som dem her gik frit rundt
i dusinvis på ruten og i målområdet. Jøsses nogle horn !! ;-)

 Når sådan en "ko" har fået øje på én,
så skynder man sig videre ... ;-)

29.09.12

Lørdag (1.190).

Morgenvægt:
66,1 kg.

Træning 1:
9,0 km á 5.05 min/km.
Løb alene. En tur ud gennem Undallslundskoven. Jævnt tempo.

Løber Energi Marathon i Esbjerg / Marbæk Plantage imorgen. Det skal nok blive hyggeligt :-)

28.09.12

Fredag (1.189).

Morgenvægt:
65,6 kg.

Træning 1:
7,9 km á 4.54 min/km.
Løb med Anne Mette. En tur rundt om Søndersø m.m. i jævnt tempo.

Carbo-loading...

27.09.12

Torsdag (1.188).

Morgenvægt:
64,7 kg*. 

Træning 1:
8,0 km á 5.12 min/km.
Løb 5 km rundt i Undallslundskoven med Anne á ca. 5.45 min/km, herefter 2*1.000 meter selv á 3.57 og 3.58 min. samt afsluttende én km á ca. 5.00 min/km. 

*Stoppede min slankekur for denne gang, da vi igår aftes var ude at spise hos min svigermor. Idag har jeg således spist ganske normalt. Regner med at veje et kilo mere imorgen :-)

26.09.12

Onsdag (1.187).

Morgenvægt:
64,4 kg. 

Træning 1:
12,0 km á 5.03 min/km.
Løb med Anne Mette. To ture rundt om Søndersø. Jævnt tempo.

Træning 2:
Styrketræning = planken i 3.00 min.

12 dage er nu gået, siden jeg startede min lille intensive slankekur, og det er på det nærmeste gået dobbelt så godt som forventet. Min morgenvægt har dag for dag udviklet sig som følger:

14/9 - 69,4 kg.
15/9 - 68,4 kg.
16/9 - 67,9 kg.
17/9 - 67,4 kg.
18/9 - 67,1 kg.
19/9 - 66,8 kg.
20/9 - 66,5 kg.
21/9 - 66,1 kg.
22/9 - 66,4 kg.
23/9 - 65,7 kg.
24/9 - 65,4 kg.
25/9 - 64,7 kg.
26/9 - 64,4 kg. 

Altså umiddelbart et vægttab på 5 kg på 12 dage. Dog reelt måske kun 4,0-4,5 kg, idet det må formodes, at jeg havde større mave-/tarmindhold (+væske bundet til kulhydratdepoter) den første morgen end de følgende, hvor jeg havde reduceret kostindtaget betragteligt.

Flere har spurgt, hvad jeg har spist igennem sådan en periode. Jeg har ikke skrevet det ned, og kan derfor ikke redegøre for det minutiøst. De fleste af dagene har jeg dog indtaget nogenlunde som følger:

1 banan
50 gram ruggryn
0,5 liter Cheasy youghurt (0,1%)
1 hjemmebagt bolle
1 frugtstang á 25 gr.
2-3 tomater
½ agurk
5 mandler
5-10 rosiner
20 goji-bær
5 vingummibamser
Spinatblade ad libitum
Icebergsalat ad libitum
Kaffe
Vand
Kaloriefri ice-tea
2 fiskeolie-tabletter

Jeg har imidlertid også syndet. En enkelt dag har således været suppleret af et par æbler. En anden dag af en enkelt mager müsli-bar + en halv liter sukkerholdig sodavand. En tredie dag af én stor kødbolle og nogle riskiks Og så var der også en dag med noget majs og tun. Men det er vist dét...

Sundt? Næppe*; men effektivt!

Det pudsige er i øvrigt, at hvor man de første dage af sådan en kur går rundt og er sulten hele tiden, så aftager det markant undervejs, så der efter ret kort tid faktisk ikke skal ret meget til at mætte. Tilsvarende opleves de første dage et energitab, men det bliver underligt nok også mindre udtalt efterhånden. Igennem dagens timer er det ikke noget, jeg har tænkt på de sidste 5-6 dage, og på en løbetur som igår aftes, hvor jeg godt nok følte mig sukkerkold under opvarmningen, så var det helt fint, da jeg satte farten lidt op. Jeg skal ikke kunne forklare, hvorfor det er sådan, men kan blot konstatere, at det ér det. Tænker dog lidt, at det måske er lige som med en bil. Den kan jo også køre fint mange dage uden at fylde ny benzin på, hvis blot der som udgangspunkt er en god tankfuld at tage af ;-)

*Dérfor gælder det om at holde i tide ;-)

25.09.12

Tirsdag (1.186).

Morgenvægt:
64,7 kg. 

Træning 1:
2,3 km opvarmning á 5.02 min/km. 
3*2.000 meter á 8.28-8.29 = 4.14,3 min/km*.
1*1.000 meter á 3.22,5 min.
0,6 km afjogning á 5.03 min/km. 
I alt 9,9 km. 

*Tirsdagstræning med Viborg AM. Løb først tøseintervaller på atletikstadion med Ulla og Ditte. Dernæst en enkelt 1.000 meter med Sune, Morten og Kasper, hvor jeg løb 3.30 min/km tempo indtil de sidste 200 meter. Havde overraskende god energi trods sukkerkold følelse under opvarmning.

24.09.12

Mandag (1.185).

Morgenvægt:
65,4 kg.

Træning 1:
10,0 km á 5.07 min/km.
Løb alene. En tur rundt i Undallslundskoven. Jævnt tempo.

23.09.12

Søndag (1.184).

Morgenvægt:
65,7 kg. 

Træning 1:
Ca. 7,5 km i ca. 4.45 min/km. 
Løb opvarmning med Anne Mette + diverse frem og tilbage i forbindelse med H.C.Andersen Marathon i Odense. Varierende tempo.

I alt 73,5 km denne uge. 

Stort tillykke til Anne Mette Kleis-Kristoffersen med en 3. plads i kvindernes ½ marathon og en ny PR på 1:22.51 efter et [planlagt] modigt/offensivt udlæg, hvor der blev løbet ca. 19.00 på de første 5 km (3.48 min/km), inden de to førende kvinder, som begge bare vár stærkere idag, måtte slippes. Flot herefter at kunne løbe helt stabilt hjem med 3.58 min/km resten af vejen incl. 38.47 ved 10 km :-)

Også tillykke til Chris Fischer med en placering som 3. bedste dansker og tiden 2:33.33 på marathon. Ikke nogen ny bedstenotering i denne omgang, men absolut godkendt, når henses til, at Chris i al hemmelighed faktisk har gået og døjet med en lidt for irriterende forkølelse den seneste uge og desværre slet ikke havde nået at få bugt med infektionen op til idag. Sådan er det desværre nogle gange; trods den grundigste forberedelse er det aldrig muligt at kontrollere alt :-(

Afslutningsvis også et anerkendende nik med kasketten til Christian Kapper (2:37.42), Simon Foss Jensen (2:42.03-PR), Søren Lundorff Graversen (2:50.37-PR?), Torben Kjelde (2:55.44), samt Futterup'erne på Mors og diverse af de blå fra Houlkær med sine respektive fine indsatser :-)

Alle resultater fra dagens løb kan findes her.

22.09.12

Lørdag (1.183).

Morgenvægt:
66,4 kg.

Træning 1:
11,0 km á 5.35 min/km.
Løb med Anne. Fra Katrineparken rundt om Nørresø og retur. Jævnt tempo.

Ups.... plus 300 gram til morgen. Må straks sætte fuld turbo på indsatsen igen... ;-)

Dagens frokost...

21.09.12

Fredag (1.182).

Morgenvægt:
66,1 kg. 

Træning 1:
Styrketræning = planken i 3.00 min. 

Træning 2:
6,1 km á 5.02 min/km. 
Løb med Anne Mette. En tur rundt om Søndersø i jævnt tempo. Lettere afkræftet grundet "slankekur".

For en uge siden bestemte jeg mig for, at jeg ville tabe mig lidt. Det er der foreløbig kommet følgende udvikling ud af:

14/9 - 69,4 kg.
15/9 - 68,4 kg.
16/9 - 67,9 kg.
17/9 - 67,4 kg.
18/9 - 67,1 kg.
19/9 - 66,8 kg.
20/9 - 66,5 kg.
21/9 - 66,1 kg.

Regner med at fortsætte med reduceret kost en uges tid mere.

Og så lige et link til Claus Bechs blog. Claus, som gennem årene har dyrket både langdistanceløb, ekstrem- og ultraløb, landevejscykling, mountainbike, triathlon, adventurerace og meget mere, er lige som jeg selv ved at være oppe i den alder (45), hvor mange ville tænke, at nu burde der vel snart trappes lidt ned - og om ikke andet skulle man måske synes, at det ville begynde at knibe med præstationerne? Men det gør det ikke. Claus er på mange måder going strong as ever, og som sådan en god inspirations- og motivationskilde for såvel jævnaldrende som i øvrigt. Læs med og få indsigt i, hvordan grænser ikke altid går dér, hvor mange ville tro, at de "burde" :-)

20.09.12

Torsdag (1.181).

Morgenvægt:
66,5 kg. 

Træning 1:
11,0 km á 4.52 min/km. 
Løb alene. To ture rundt om Søndersø. Jævnt tempo. Dog indlagt 2,0 km med 3.56 min/km.

19.09.12

Onsdag (1.180).

Morgenvægt:
66,8 kg.

Træning 1:
6,2 km á 5.06 min/km.
Løb med Chris Fischer. En tur rundt i Undallslundskoven. Jævnt tempo. 

18.09.12

Tirsdag (1.179).

Morgenvægt:
67,1 kg. 

Træning 1:
11,0 km opvarmning á ca. 5.30 min/km.
5,5 km mér-opvarmning á ca. 5.00 min/km. 
5,72 km tempoløb á 3.57 min/km = 22.38 min.
3,5 km afjogning á 5.12 min/km. 
I alt 25,7 km.

Løb de første 11 km med Anne, de næste 11 km (incl. tempoløb) med Anne Mette og Chris, og de sidste 3,5 km selv. En lang tur med kun halvanden mundfuld vand undervejs. Pu-ha; det er hårdt at være på kur. Men det virker! Og hjemme igen kunne jeg trods alt tillade mig et godt dyk i posen med Haribo vingummibamser. De er så små, at det umuligt kan betyde noget ;-)

Dagens belønning :-)
- helt uskyldige små vingummibamser...

17.09.12

Mandag (1.178).

Morgenvægt:
67,4 kg.

Træning 1:
6,0 km á 5.24 min/km.
Løb alene. En tur rundt i kvarteret i jævnt tempo.

Træning 2:
Styrketræning = planken i 2.00 min.

16.09.12

Søndag (1.177).

Morgenvægt:
67,9 kg. 

Træning 1:
4,0 km børneløb á ca. 7.15 min/km.
0,5 km afjogning á 6.11 min/km. 
Løb med Anne Mettes 7-årige datter i.f.m. Viborg City Marathon. Varierende tempo fra 5.30-8.00 min/km. Gik 3-500 meter af turen.

Træning 2:
18,0 km á 5.06 min/km. 
Løb med Anne Mette. Tre ture rundt om Søndersø. Jævnt tempo.

I alt 88,6 km denne uge. 

Forkølelsen endelig stærkt på retur...

15.09.12

Lørdag (1.176).

Morgenvægt:
68,4 kg. 

Træning 1:
10,0 km á 5.37 min/km. 
Løb med Anne. En tur ud gennem Undallslundskoven. Jævnt tempo. 

Træning 2:
5,0 km á 5.07 min/km. 
Løb alene. En tur rundt i kvarteret. Jævnt tempo. 

Bedring med forkølelsen...

Tiden nærmer sig i øvrigt snart, hvor jeg skal ud at løbe diverse marathons med Anne, Anne Mette og evt. mig selv. Og jeg er p.t. ca. 7 kg tungere, end da jeg var længst nede i foråret. Det er lige i overkanten. Synes, jeg føler mig lidt for tung, når farten stiger. Så jeg har bestemt mig for at tabe 2-3 kg igen. Startede igår.

14.09.12

Fredag (1.175).

Morgenvægt:
69,4 kg.

Træning 1:
10,0 km á 4.59 min/km.
Løb med Anne Mette. En tur langs Søndersø og ud ad banestien tur/retur. Jævnt tempo.

Træning 2:
Styrketræning = planken i 2.00 min.

Fortsat forkølet med diffust ubehag i kroppen. Dog marginalt i bedring...

13.09.12

Torsdag (1.174).

Morgenvægt:
68,4 kg.

Træning 1:
13,4 km á 5.03 min/km.
Løb alene. En tur fra Hald Ege Friskole til Finderup, Bækkelund og retur. Jævnt tempo.

Stadig forkølet, dårlig mave og flad...

12.09.12

Onsdag (1.173).

Morgenvægt:
68,7 kg.

Træning 1:
6,1 km á 5.10 min/km.
Løb alene. En tur rundt i vestbyen i jævnt tempo.

Stadig forkølet, dårlig mave, flad og uoplagt...

11.09.12

Tirsdag (1.172).
 
Morgenvægt:
68,0 kg.
 
Træning 1:
4,1 km á 5.15 min/km.
Løb alene. En tur rundt i kvarteret. Jævnt tempo. Flad og uoplagt.
 
Én af mine gode, gamle løbekammerater, Amir Gradascevic fra Skive, som jeg har kendt i snart 25 år, smed forleden et link på min Facebook-væg til et TV-Midt/Vest klip fra Skive-løbet 1990 (se med fra ca. 1:50 min.). Ren nostalgi! Og selv om det er 22 år siden, husker man alligevel det meste, som var det igår; ikke mindst godt hjulpet på vej af en gl. træningsdagbog. Tre dage efter at have vundet de to forskellige distancer, som der dengang var til Skive-Løbet, klarede jeg for første gang en 5.000 meter under 15 min. i Ålborg. Helt præcist 14.59,6 min. med splittiderne 3.01-3.04-3.02-2.57-2.55. Og 14 dage senere løb jeg for første gang under 1:07 på ½ marathon med 1:06.54 i Århus (15.45-31.12-47.28-63.39). Tidligere på sæsonen havde jeg bl.a. løbet marathon så spændende steder som Marrakesh i Marokko, Kuala Lumpur i Malaysia ... og Køge på Sjælland ;-) Og i det hele taget var det et år med godt gang i aktiviteterne. Hele 47 (syvogfyrre) konkurrencer deltog jeg i fra januar til og med oktober. Man bli'r jo helt stakåndet ved tanken. Men lysten drev værket :-)

10.09.12

Mandag (1.171).

Morgenvægt:
67,8 kg.

Træning 1:
12,0 km á 5.06 min/km.
Løb med Anne Mette. Søndersø + banestien tur/retur i jævnt tempo.

Træning 2:
6,0 km á 5.57 min/km.
Løb med Anne. En tur rundt i Undallslundskoven i jævnt tempo.

Træls dag med fortsat forkølelse, kvalme og rigtig dårlig mave....

09.09.12

Søndag (1.170).

Morgenvægt:
67,7 kg. 

Træning 1:
30,1 km á 4.58 min/km. 
Løb med Anne Mette hele vejen og Chris 6-8 km af vejen. Rundt i Horsens by i forbindelse med Event-Løbet. Forholdsvis jævnt tempo.

I alt 105,4 km denne uge.

Stadig forkølet, men knap så slemt som igår...

08.09.12

Lørdag (1.169).

Morgenvægt:
67,8 kg.

Træning 1:
12,1 km á 5.21 min/km. 
Løb de første 5,5 km med Anne i ca. 5.45 min/km og resten alene i ca. 5.00 min/km. Undallslundskoven + Løgstør banestien. 

Træning 2:
Styrketræning = planken i 2.00 min. 

Er blevet godt og grundigt forkølet nu. Hoster, nyser og snotter. Helt fantastisk.... 

Løber halvmarathon til Event-Løbet i Horsens imorgen. Men kun som en god træningstur.

07.09.12

Fredag (1.168).

Morgenvægt:
68,0 kg. 

Træning 1:
15,1 km á 5.00 min/km. 
Løb med Anne Mette + lidt selv. To ture rundt om Søndersø m.m. i jævnt tempo. 

Er ved at udvikle en gedigen forkølelse. Men det gik faktisk helt ok på løbeturen idag, da jeg først fik løbet mig varm.

06.09.12

Torsdag (1.167).

Morgenvægt:
67,8 kg.

Træning 1:
Styrketræning = planken i 3.00 min. + alm. mave-/rygøvelser.

Træning 2:
12,0 km á 5.50 min/km.
Løb med Anne. En tur rundt i Undallslundskoven. Jævnt tempo.

Virusramt og vissen...

05.09.12

Onsdag (1.166).

Morgenvægt:
66,9 kg. 

Træning 1:
14,0 km á 5.43 min/km. 
Løb med Anne. Ned langs Søndersø og ud ad banestien tur/retur. Jævnt tempo. 

Er ramt af noget infektion i næse og svælg + mathed i kroppen. Træls; men tidspunktet kunne have været værre, så det er okay. 

04.09.12

Tirsdag (1.165).

Morgenvægt:
67,9 kg. 

Træning 1:
5,7 km opvarmning á 5.00 min/km. 
6,41 km konkurrence* á 3.24,5 min/km = 21.51 min. 
3,5 km afjogning á 5.22 min/km. 
I alt 15,6 km 

*Blev nr. 4 i Hald Ege Gadeløb efter Sune Andersen (20.23), Chris Fischer (20.55) og Kasper Lyngholm (21.47). Løbet afvikles på en 1,6 km rundstrækning med en højdeforskel på 17 meter iflg. min gps - dog pænt udlignet, så ruten er forholdsvis let løbet. Et super hyggeligt sommer-/efterårsløb med godt og entusiastisk publikum! 

Er tilfreds med min indsats trods dét, at en begyndende virus/forkølelse har sneget sig ind på mig. Mærkede heldigvis ikke, at det kostede kræfter igår. 

Omgangstider: 5.30 - 5.22 - 5.29 - 5.30 min.

Resultater for Hald Ege Gadeløb 2012
  
Ud på 2. omgang.... Rasmus Sigvardsen fra Houlkær IF
trækker Kasper "Sunset" og undertegnede fra Viborg AM. 
Men idag kunne han ikke holde os bag sig = revanche :-) 

Evt. Facebook brugere kan se flere billeder hos h.h.v. Jan Poulsen og Kirstine Bach Storgaard i det omfang, respektive "venskaber" og privatlivsindstillinger m.m. ellers tillader det.

Og Henning Jensen skal lige notere sig min 5 km split = 16.59,8 min. ;-) 

03.09.12

Mandag (1.164).

Morgenvægt:
67,3 kg.

Træning 1:
6,3 km á 5.12 min/km.
Løb alene. En tur ud gennem Undallslundskoven i jævnt tempo.

02.09.12

Søndag (1.163).

Morgenvægt:
67,6 kg.

Træning 1:
15,9 km á 4.51 min/km.
Løb med i "Breakfast Run" / én omgang fortræning på ruten til Viborg City Marathon. Jævnt tempo.

Træning 2:
5,8 km á 5.05 min/km.
Løb med Anne Mette. En tur rundt om Søndersø. Jævnt tempo.

Træning 3:
Styrketræning = planken i 4.00 min.

I alt 102,1 km denne uge.

01.09.12

Lørdag (1.162).

Morgenvægt:
?? kg. 

Træning 1:
1,6 km opvarmning á 5.33 min/km. 
10,0 km testløb* á 4.24,6 min = 44.06 min.
4,7 km afjogning á 5.36 min/km.
I alt 16,3 km.

*Løb Tønder-Løbet sammen med Anne, der havde valgt 10 km (DAF-opmålt) og et attentat på sin bestående PR for at teste formen på nuværende tidspunkt frem mod efterårets marathon i Frankfurt. Og sikken en dejlig dag det blev. Alting gik op i en højere enhed! Både ny PR til Anne med ca. et halvt minut, så tiden nu lyder på 44.06 min. - OG i tilgift hertil en 1. plads blandt alle 140 kvinder på distancen. Fantastisk. Og flot! Jeg er rigtig stolt, min skat :-)

Udover Anne havde vi også 14-årige Nadia med idag. En sjælden gæst til motionsløb efterhånden, fordi fodboldkalenderen ganske enkelt er fyldt til bristepunktet med anden træning hele ugen igennem. Men idag var der lige netop plads til at løbe med på 4,35 km, og sørme om ikke tøsen med tiden 20.13 min. kunne løbe sig ind på en imponerende 5. plads blandt intet mindre end 247 kvinder, børn såvel som voksne! Jeg må tage mine ord i mig igen om, at fodboldspillere ikke har kondition. For hér er i hvert fald én, som [stadig] har!

Og ja, næsten stakåndet må jeg fortsætte beretningen om mere Viborg-succes... for Gert og Merete havde nemlig også fundet vej langt hjemmefra som deltagere på løbets ½ marathondistance. Og begge gjorde det ganske uovertruffent! Merete som nr. 4 blandt alle kvinder i ny PR med nettotiden 1:39.57 og Gert som suveræn vinder hos mændene i ny PR 1:17.12. Tillykke til jer begge to. Så er det vist svært at ønske sig ret meget mere! :-)

Alle dagens resultater kan ses hos SportsTiming.

 Anne på sejrs-skamlens øverste trin 
- forskrækket af publikums hyldest? ;-)

  
Nr. 1-2-3 på kvindernes 10 km. Vinderen i midten :-)

Nr. 1-2-3 på mændenes ½ marathon :-)

Gert, Merete, Nadia og Anne :-)

En aktiv fodboldpige m.m. spiser og spiser og spiser...
- og alligevel kan man ikke se det på hende! ;-)